Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hegnssyn og naboforhold

Hvis du er uenig med din nabo om noget, der handler om hegn eller beplantning på grænsen mellem jeres ejendomme bør I altid prøve at blive enige selv. I kan som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem jeres ejendomme skal være, når bare I holder jer inden for rammerne af lokal- eller byplanvedtægten eller tinglyste servitutter som skal overholdes

Hvad skal jeg gøre ved uenighed?

Det er altid bedst at finde en mindelig løsning med sin nabo. Kan du og din nabo ikke umiddelbart blive enige om hegnet, kan I bruge reglerne i hegnsloven. Reglerne og deres anvendelse er beskrevet i en pjece om hegn

Link til Hegnsloven
Link til Hegn og godt naboskab

Hvid hegn

Hegnssyn

Hvis det ikke er muligt at finde en mindelig løsning, kan du anmode om et hegnssyn efter hegnslovens bestemmelser. Hegnssynet vil indkalde parterne til et forhandlings- og besigtigelsesmøde. Under forhandlings- og besigtigelsesmøde
vil hegnssynet søge at få parterne til at enes om et forlig.
Hvis det ikke er muligt at opnå et forlig, afsiger hegnssynet en kendelse efter bestemmelserne i hegnsloven.
Anmodning om hegnssyn kan kun rejses af grundejeren.

Et hegnssyn koster 1855,00 kr. Hegnsynet bestemmer hvem der skal betale. Det er som regel den tabende part.
Du har mulighed for at søge statsforvaltningen om dækning af udgifter i sager om hegn og skel.

Inden du anmoder om et hegnssyn, bør du kontakte sekretæren for hegnssynet i Ikast-Brande Kommune:
Karin Schnedler,  på tlf 99 60 32 66 - kasch@ikast-brande.dk

Link til Anmodning om hegnssyn

Træer

Træer på nabogrunden er kun omfattet af hegnsloven såfremt, træerne udgør et hegn, beskadiger et hegn, er til gene for færdslen eller hvis de udgør en fare for sikkerheden.
Spørgsmål om træer må som regel afgøres efter naborettens almindelige regler. Spørgsmålet om høje træer på nabogrunden er beskrevet nærmere i Ret & Skel nr. 116 side 7-13 og Ret og Skel nr. 119 side 8-13.

Vurdering af skader omfattet af
mark- og vejfredslovens § 3

Vurdering af skader forårsaget af husdyr i forhold til mark- og vejfredslovens § 3 varetages i Ikast-Brande Kommune af Mark- og Vejfred. Skaden skal anmeldes til sekretæren for hegnssynet inden 3 dage. 

Hegnssyn Ikast-Brande Kommune
Formand: Christian Østergaard Jensen, Søbrinken 28, 7361 Ejstrupholm 
Medlem: Jens Ernst Nielsen, Gedhusvej 17, 7441 Bording
Medlem: Peter Bjerregaard, Svaneparken 150,7430  Ikast
Kontakt
Sekretær: Karin Schnedler, Centerparken 1, 7330 Brande,
tlf. nr. 99 60 32 66, Mail: kasch@Ikast-Brande.dk                                             

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.